Gå videre til hovedindholdet

Så kom der styr på hverdagen

Hej allesammen

Ja det er vist længe siden jeg sidst har opdateret min blog. Kan ikke lige huske hvornår jeg sidst gjorde det, men her kommer lige lidt :) 

Ja som i fleste nok kan regne ud så er jeg startet i skole og har endelig fået styr på det. Det har været lidt et ræs at finde hoved og hale i eftersom man ikke ved hvad man kan tage og ikke tage - og kursusbeskrivelserne er ikke særligt sigende. Jeg endte med at følge et sted mellem 6 og 7 fag tror jeg for at finde ud af hvilke der kunne passe sammen, hvilket der var relevante og skulle samtidig sørge for at eksamenerne ikke overlappede. Det har været forvirrende at få de underskrifter man skulle have og i nogle fag ville jeg ikke få af vide om jeg kunne tage det før i næste uge. Det synes jeg var lidt stressende siden man skal følge faget, lave hjemmeopgaver osv. uden at vide om man kan deltage i faget eller ej. Nå men når alt kommer til alt så har jeg fået 3 fag som jeg finder interessante hvilket jo er skønt. Det ene er dog ikke forhåndsgodkendt, så det håber jeg det kan blive. Men det burde ikke være noget problem. 

Nå men mere præcist startede skolen med en introduktionsdag hvor vi blev indskrevet, fik studiekort og alt sådan noget relevant. Der var også en fin lille guidet tour på campus, hvilket var ganske fint. Det er et kæmpe campus området og tror ski ikke jeg får set det hele. Men det er et rigtig fedt campus. første skole dag mødte jeg nogle søde danskere som jeg nu pt ser en del og vi har en enkelt fag sammen. Så det er meget rart og hyggeligt at mødes til frokost sammen og sådan lidt. Derudover er jeg blevet gode venner med en britisk fyr, samt nogle amerikanske piger og sådan lidt. så skaber mig lige så stille en omgangskreds, hvilket er super rart. Så har fået mig nogle rigtig gode venner og blev egentlig også spurgt i aften om jeg ikke ville med ud i aften :)
Så nu må vi se.

Hvad har jeg ellers lavet - hverdagen er jo meget lig hverdagen derhjemme når man går i skole, så der er jo ikke den store forskel. Der er selvfølgelig lige den forskel at her er der små 25 grader i forhold til kulden derhjemme ;) Så det nyder jeg i fulde drag (eller hvad man nu siger). Jeg har ud over skolen været sammen med en masse mennesker, haft nogle sjove byturer og i går var jeg til Jack Johnson koncert i et område de kalder Chula Vista. Det ligger nede nær den mexikanske grænse. Det var super fedt. Har lagt billeder op fra koncerten og det virkelig den bedste koncert nogensinde. Jeg har aldrig hørt lyd og set så godt til en koncert :) I skulle allesammen have været der :) Men var afsted med to rigtig søde personer så klager nu ikke!! Blev sågar tilbudt en gratis cruise ud til en berømt ø (Længere historie men sjovt var det) :) Det sjove ved denne koncert er at man ikke bare fik 2 timers koncert med Jack Johnson men inden han rent faktisk gik på scenen spillede han live ude ved alle boderne, så det var super fedt. Havde jeg ikke lige regnet med :) Og så var der to opvarmningsbands - kan ikke huske hvad den første hed, men den anden hed G-love og var virkelig god. En virkelig god dag - som også indkluderede en strand tur og en tur i vandet (ovenpå at jeg har set hajen turde jeg alligevel godt) :)

Tænke tænke.. hvad har jeg ellers lavet. Tjo har nydt livet i en jacuzzi med nogle gode øl et par gange og så var jeg i fredags ude med 2 veninder (en sød irer og en sød amerikaner). Vi var bare ud og spise og hygge. Så det var heller ikke så ringe. Det meste af hverdagen går med skole, men resten af tiden hygger jeg med alle de dejlige mennesker jeg har omkring mig. var meningen at jeg skulle have været ude og spille golf den anden aften, men var for træt så det blev ikke lige til noget ;) 

I dag har jeg været til en italiensk street fair i down town hvor der var en cannoli konkurrence... og ja gæt engang hvad det gik ud på. Spis så mange connoli som du kan på 6 min. Og der var faktisk en gut der spiste 12 af dem på under 6 min (når man ser sådan nogle konkurrence så ved man at man er i USA). Det var det hele værd. Jeg har taget billeder af det, men har ikke lige fået lagt dem ind endnu, men bare rolig, de skal nok komme op på min blog :) 

Kom lige i tanke om hvad jeg ellers havde lavet siden sidst så springer lige lidt i tiden. Jeg har haft to besøg hjemmefra, hvilket har været super. Jeg havde først besøg af Stef og hendes kæreste Andreas, som var her ca. 2 dage. Vi tog blandt andet ud til Coronado Island og San Diego Zoo. Coronado Island har det her meget berømte hotel hvor alle de kendte har boet - det skulle være berømt for Marilym Monroe.. Det er et mega flot hotel og er ret imponerende indeni. Jeg regner med at skulle ud til Coronado igen, for har ikke lige set det hele, selvom resten vist bare en strand og ikke så meget andet. Men der skulle ligge en flådebase man kan komme ud og se nærmere på så det kunne jo ikke være så ringe :) De siger man skal leje en cykel, så det overvejer jeg. Derudover var vi i San Diego Zoo hvilket, som rygtet også siger, er en rigtig flot zoologisk have. Den er relativt stor, men flot er den. Jeg så faktisk ikke det hele og havde også tømmermænd da jeg var derinde men det gik over ;) De har panda bjørne hvilket nok er de sødeste man kan finde.. Det var dog hurtigt overstået at se dem og man skal stå i kø for at komme ind og se dem, men det var det hele værd. Herudover er der også koalabjørne og andet godt ;) Så det var også en god dag. Derudover viste jeg Stef og Andreas resten af San Diego, så det var en hurtigt overstået weekend. Vi var forresten også på det mest amerikanske burger sted i mine øjne. Det hedder Hodads og jeg fik det anbefalet og det var virkelig godt. Men dum som man er så skal man jo have den største burger (det skal jo prøves). - og nej jeg kunne ikke spise den færdigt, men den var virkelig god og spiste da mindst lige så meget som Stef's kæreste. Det var vist mere eller mindre den weekend (eller var også lige ude med nogle britiske venner den aften, men ellers var det den weekend).

En uges tid efter besøgte Anine mig. Hun var med på skolen den første dag hvorfra jeg sendte hende på hendes egen lille oplevelses rejse i San Diego, La Jolla området. Jeg udstyrede hende med et kort og hun tog sit kamera med og så legede hun ellers perfekt turist ;) Så det var super (ej håber du nød det søde). Men jeg var nødt til at have timer. Lørdag tog vi bare en afslapper dag i et fashion center og så stod den ellers på en lille strandtur bagefter. Så en dejlig afslappende dag uden så meget at se til - endte med en hyggelig bytur. Om søndagen var vi blevet enige om at tage en dagstur til LA, hvilket var super fedt. (dog uden GPS, men vi fandt de ting vi ville). Vi lagde ud med at lede efter Hollywood skiltet hvilket skabte lidt besvær, men efter lidt kørende rundt fandt vi. Hørte at de havde overvejet at rive det ned og bygge boliger/hoteller istedet, men en eller anden gut købte det for at sørge for at ingen ville fjerne det. (kan ikke huske hvem der fortalte mig det). Nå fra hollywood skiltet kørte vi til hollywood walk of fame og parkerede bilen. Det var nok den varmeste dag længe - der var over 100 farenheit hvilket svarer til et sted mellem 30 og 40 grader så det var virkelig varmt. Men fik da taget billeder af Andrew Loyd Webbers, Lassies og Frank Sinatras stjerne (samt andre jeg ikke lige kan huske). Vi nåede ikke at se resten, og endte med at smutte tilbage mod bilen da vi gerne ville nå at se noget mere inden det blev mørkt. Så vi kørte ud til Santa Monica og på vejen så vi Beverly Hills, Rodeo Drive (der hvor hun shopper i Pretty Women) og så den berømte Sunset Blvd. Så det var super fedt. Vil dog gerne tilbage igen og se de ting fra gåben, men det var rigtig fedt. Vi kørte gennem Santa Monica ud til Venice Beach hvilket var hele køreturen værd. I mine øjne er Venice Beach indbegrebet af Californien. Det var så fedt..... (jeg ville dog aldrig bo der). Men hele stemningen derude var mega fed. Du kan se folk danse rundt på side-by-side rulleskøjter, der er opstillet en skateboardbane midt på stranden, der stinker langt væk af weed ;), der er basketball baner og fitness center og ja.. der er det hele. Det var super fedt. og så var der de mest mystiske cykler, biler og huse. Det skal virkelig opleves hvis man tager herovre. :) Der skulle også gerne være nogle billeder derfra som måske kan give et indtryk af hvordan det var.

Sidste hyggeligt dag med Anine var en tur i Sea World. Vi tog afsted sammen med min britiske ven Pete (hvilket han dog ikke kan lide at blive kaldt - altså ikke Pete, men britisk). Det var en dyr oplevelse men en fed oplevelse. Vi så de sødeste penguiner og har det bedste billed ever af en penguin der ligesom overvåger nogle mindre penguiner. De var super søde og Anine og har taget nogle fede billeder. Dem kan i jo også tage et kig på :) Vi rørte også ved rokker og kan ikke rigtig forestille mig hvordan en rokke (ved ikke om det staves sådan) kan have dræbt ham australieren, men ja!! og til de af jer der har været i bonbonland og prøvet deres river rafting bane. Den er ingenting i forhold til den her i sea world. Her der advarer de om at "You will get wet" og det holder faktisk. Alle blev relativt våde, mens man i bonbonland godt kan gå tørskoet derfra. Men nej nej. det kan man ikke i den her.....Men en rigtig sjov dag :) Og så tog Anine videre på hendes rejse dagen efter og så var det at mit skoleræs rigtigt gik i gang.

Nå men nu må jeg hellere få lavet lidt lektier istedet for at skrive på min blog, men synes at det var længe siden. Håber i alle har det godt og savner da jer allesammen, men har nogle fede oplevelser :)

Kram

Kommentarer

  1. Hej min snut - sikke en smøre, men interessant. Du kan da ikke klage på mangel på oplevelser...husk at nyde det!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Lidt opdatering

Hejsa Ja så fik jeg startet lidt mere på min blog. Har lagt nogle billeder ud som pt kører som et diasshow. Hvis i klikker på showet vil i blive ledt til mit webalbum hvor der snart kommer nogle kommentarer (tror jeg nok) til billederne. Det er blandt andet billeder fra down town San Diego, Strandene oppe i La Jolla (området ved Universitetet) og billeder fra Las Vegas (som dog ikke er så gode, men kan få nogle af en af de fyre der var med). Jeg vender snart tilbage

Dedicated to a friend overhere

Since i promised my friend from America to write an english add I am definetly doing it. So if any grammar or anything is wrong then just let it go. Cause right now it is night and i have had couple of drinks so, but not that i am drunk though. So what have I been up to the last couple of days. The most important thing is probably that i finaly got a car. That was kind of a big deal for me cause now I feel more alive, or what you say. I just feel that I can go where I want without thinking on a bus that goes maybe one  or two times every hour and dosen't stop near my place during the weekends. So i can actually buy food now without walking half an hour up a pretty steep hill or having someone driving me. If feels nice to be independent again. But I am actually starting to getting used to staying here. This morning I went running and if I am gonna make that hill downhere (like all the way up in one run) then I will find myself being in better shape than when i left Denmark. So tha

Velkommen til min blog

Hejsa allesammen. Ja så er det jo snart tid til at jeg rejser og på sådan en lidt halv trist regnvejrs dag (selvom solen dog skinner nu) tænkte jeg at jeg lige så godt kunne prøve at oprette en blog - så her er den. Jeg har i det næste halve år tænkt mig at lægge billeder og andre gode historier om mine oplevelser i USA ind på bloggen. Hvis jeg altså får tid, men mon ikke det kan lade sig gøre at holde jer opdateret undervejs. Glæder mig meget til at komme afsted til San Diego, lejligheden er ryddet og lejer overtager torsdag. Så nu handler det bare om at få den sidste lille måned til at gå med venner, familie og andet godt folk der vil se mig inden jeg forlader Danmark :) Kram