Hejsa allesammen. Ja så er det jo snart tid til at jeg rejser og på sådan en lidt halv trist regnvejrs dag (selvom solen dog skinner nu) tænkte jeg at jeg lige så godt kunne prøve at oprette en blog - så her er den. Jeg har i det næste halve år tænkt mig at lægge billeder og andre gode historier om mine oplevelser i USA ind på bloggen. Hvis jeg altså får tid, men mon ikke det kan lade sig gøre at holde jer opdateret undervejs. Glæder mig meget til at komme afsted til San Diego, lejligheden er ryddet og lejer overtager torsdag. Så nu handler det bare om at få den sidste lille måned til at gå med venner, familie og andet godt folk der vil se mig inden jeg forlader Danmark :) Kram
Jeg startede denne blog i 2010, da jeg tog de første store forandringsskridt i mit liv - Dengang hed den den Sus på tur i den store verden. Nu har livet taget endnu en drejning, og tænker at dette faktisk kunne være lidt sjovt og interessant at berette om til interesserede sjæle, som måske endda er igennem nogle af de samme ting. Derfor, velkommen til den næste store forandring i mit liv - nemlig en dejlig kæreste, nyt hus, renovering fra A til Z - altsammen indenfor et år.